Tankefniller - digte

Kærlighed er ærlighed

men også besværlighed.

Længes og savnes

kan også gavnes

Når man er elsket

og hjertet er smeltet

Når man har lidt

og hjerter er slidt

Hvis han ville fri

jeg startede et festfyrværkeri

Han i mit hjerte er sat fast

men han har ingen hast.

Når du på mig skue

jeg bryder ud i lys lue.

Sig det blødt

så jeg ej bli’r stødt.

Bekymre mig

gu’ vil jeg ej.

Jeg føler mig fjoget

intet bliver til noget.

Kun dumme tanker

på min tillid banker.

Tanker der aldrig bli’r sat fri

som bare er det rene fantasi.,

Der er en der tænker.

Og end der bænker.

Der er en der længes

Og en der spændes.

Der er en der søger

Og en der øger.

Der er en der finder

Og en der binder.

Der er en der kaster

Og en med laster.

Der er en der brydes

Og end der snydes.

Der er en der glædes

Og en der grædes.

Der er en der smager

Og en der bager.

Der er en der kører

Og en der fører.

Der er en der bedrager

Og en der behager

Der er en der fyres

Og en der styres.

Der er en der knibes

Og en der slibes.

Der er en der elskes

Og en der væmmes.

Der er en der bruges

Og en der kues.

Der er en der fragtes

Og end der tragtes.

Der er en der går

Og end der står.

Der er en der stinker

Og en der sminker.

Der er en der spiser

Og en der priser.

Der er en der fyldes

Og end der skyldes.

Der er en der kives

Og en der trives.

Der er en der sjover

Og en der sover.

Og tiden den gik

Hvad var det vi fik

Livet til at lege med.

Og tiden gik af sted.

Blev tiden brugt

Til noget smukt.

Skulle tiden slås ihjel

Måske sættes i spjæld.

Tiden skulle bruges

Ikke kun skues.

Livet var et øjeblik

Man fik kun et lille kik.

Det var slut før det fik begyndt.

Livet er ej til pynt.

Gør det du ønsker at nå.

Om du i morgen, lever kan ingen spå.

Vælg nu kærligheden

Den er beskeden

Den kommer af sig selv.

Med lykke og med held.

Lykken er dit eget valg
måske dit store kald.

Dine tanker du selv bestemmer

Så de dig ikke hæmmer.

Du kan vælge, hvordan du livet vil se.

Skal det gå op, eller skal det gå ned.

Når solsorten synger.

Mit hjerte det gynger.

I glædens rus

Og lytten til havets brus.

Min sjæl den frydes

Når naturen nydes.

Når bølgerne banker i mit blod.

Og stenene glider under min fod.

Når træerne stille hvisker

Mit hjerte af glæde brister.

Når uendeligheden i himlen jeg ser

Jeg ydmyg takker og ler.